Årets bil 2016 blev storfavoritten Opel Astra, og dermed udeblev sensationen, som der ellers kunne være lagt op til, med et finalefelt der både talte Volvo XC90 og Jaguar XE.
LÆS OGSÅ: Mercedes Benz F015 er den selvkørende bil til 2030
Astra belønnes for komfort og sikkerhed.
Juryen, der bestod af 19 motorjournalister, belønnede blandt andet Astra for dens hidtil uset høje niveau af tekniske løsninger og tilbud inden for komfort og sikkerhed.
Nyeste generation af Opels dansker-darling kan leveres med en imponerende liste af sikkerhedsorienteret ekstraudstyr, som blandt andet omfatter vognbaneassistent, skiltegenkendelse og adaptiv fartpilot. Årets bil 2016 er den første bil i den såkaldte “Golf-klasse” der kan tilbydes med Matrix-LED forlygter, som intelligent styrer lysretning og -vidde.
På komfortsiden er det muligt at tilvælge forstole med massagefunktion, og bagsæde med varme. Astra kan blive sit eget 4G hotspot, og kan understøtte Apples Carplay, såvel som Android Auto.
LÆS OGSÅ: Sådan renser du selv din bils aircondition.
Opel Astra blevet er mindre og lettere.
Som noget ret usædvanligt er den nyeste generation af Astra både mindre, og især lettere, end den forrige. Totallængden er blevet fem cm mindre, men mere opsigtsvækkende er et vægttab på op til 200 kg. Karrossen er blevet 20% lettere gennem brug af tyndere højstyrkestål, og undervognen er forsynet med komponenter i letvægtsmaterialer.
LÆS OGSÅ: Se, når en Aston Martin pakkes ind til Gumball 3000 – i Viborg.
Andenpladsen indtages af Volvo til en million.
Den egentlige sensation i juryens afgørelse findes på andenpladsen, hvor man finder Volvo XC90. Dens høje sikkerheds- og komfortniveau blev belønnet i en grad, så den overhalede både Mazda CX-3 og Audi A4, som begge ellers virkede som mere plausible emner til titlen.
De fem finalisters point fordelte sig sådan her:
Opel Astra: 140 points
Volvo XC 90: 99 points
Mazda CX-3: 88 points
Jaguar XE: 66 points
Audi A4: 54 points
Se alle 47 års vindere.
Det er imponerende femte gang, at Opel løber med titlen Årets bil i Danmark. Klik på links nedenunder for at se alle 47 vindere gennem tiden.
Årets bil i Danmark – de første
Årets bil i Danmark – halvfjerdserne
Årets bil i Danmark – firserne
Årets bil i Danmark – halvfemserne