Årets bil 1973 var en fornuftig tysker i en populær størrelse.
Audi 80 var modsvaret til Ford Taunus og Opel Ascona. Den delte platform med VW Passat, og kunne fås med motorer fra 1,3 l, til topmodellen 80 GT, som med sin 1,6 l. karburatormotor kunne levere frygtindgydende 99 hk. Heldigvis havde Audis ingeniører sørget for at forsyne bilen med undervogn og bremser, der kunne tøjle alt denne vildskab.