Ritmo var en Fiat til fremtiden.
I 1979 var det endnu en gang en italiensk bil der løb med titlen. Fiat Ritmo blev uhyre populær i Danmark, selv om stabiliteten i dagligt brug måske nok lod noget tilbage at ønske. Ritmo var italiensk på godt og ondt.
LÆS OGSÅ: Se, når en Aston Martin bliver pakket ind til Gumball 3000.
Fiat Ritmo gennemgik flere opdateringer af karrosseriet, inden produktionen blev indstillet i 1988, hvor modellen blev erstattet af Tipo. Det er dog første generation af Ritmo der klart er den mest interessante at kigge på, og i 1979 må den have lignet en fremtidsvision.
Ritmo var den første bil, hvor designerne fuldstændigt konsekvent havde afsværget alt blankt og skinnende på karrosseriet. Alt der kunne minde om krom var erstattet af funktionelt plastik.