Årets bil 1998. Alfa Romeo 156

alfa-romeo-alfa-156
Årets bil 1998. Alfa Romeo 156

Alfa Romeo 156 var på mange måder modellen, som reddede det legendariske mærke fra en hensygnende tilværelse, i skyggen fra det store FIAT moderskib. 680.000 styk 156´ere blev solgt i løbet af de otte år, den var i produktion. Et astronomisk tal for en fabrik, som i de første fyrre år af sin eksistens, stort set ikke lavede serier der var større end 50 eksemplarer af samme model.

Walter de Silva er manden bag det smukke karrosseri. Han var på daværende tidspunkt chef for Alfa Romeo Centro Stile, og siden kom han til Volkswagen Group. Walter de Silva er manden bag biler som Seat Altea og León, samt en række af de sidste ti års mest betydende designs fra Audi og VW.

LÆS OGSÅ: Audi S1 Sportback er en lommeraket med træk på alle fire.

Uden bare at være endnu et retrodesign, sender 156 hilsner tilbage til Alfa Romeos sportslige modeller fra især 1960´erne. Det er især den dybe frontgrill, den asymmetriske placering af forreste nummerplade, samt de smukt formede sidespejle og forreste dørhåndtag der, efter min mening, fortjener at blive fremhævet som særligt vellykkede. De bageste dørhåndtag var skjult i c-stolperne, og dette skulle give fornemmelsen af en sportslig, todørs sedan.

LÆS OGSÅ: Årstiden kræver gode viskerblade. Læs hvor du køber dem bedst og billigst.

I 2000 blev 156 lanceret som Sportwagon (stationcar), men uden at totallængde eller akselafstand blev forøget. Bagagepladsen blev derfor ikke væsentligt større, men 156 Sportwagon blev alligevel en populær “livsstilsmodel”.

Efter et iøvrigt sjældent vellykket facelift i 2003, blev 156 i efteråret 2005 afløst af Alfa Romeo 159. En model der havde et mindst lige så dynamisk og smukt design som Alfa 156, men køreegenskaberne led under et pinligt vægtproblem. Ved modelskiftet havde 159 taget mere end 150 kilo på, i forhold til sin forgænger. Alfa Romeo havde brugt en platform fra samarbejdspartneren General Motors, og i øvrigt opgraderet det passive sikkerhedsudstyr og den generelle materialekvalitet. Dette betød at prisen på en Alfa 159 nærmede sig faretruende de tyske prestigemærker, og samtidigt fjernede sig fra den traditionelle Alfa-købers kerneværdier.

Gå til Årets bil 1999

Gå tilbage til Årets bil 1997

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *