
Citroën C3 blev designet under ledelse af Donato Coco, som også stod for stregerne til den kontroversielle, men yderst populære Xsara Picasso. På den skrånende front og kurvede taglinje gav C3 mindelser om den legendariske 2CV, men den var en langt mere helstøbt bil end sin minimalistiske forfader.
I erkendelsen af at forgængeren Saxos købere bestod af en usædvanligt broget skare, lod Citroën den i praksis erstatte af to forskellige biler. Den femdørs Saxo blev afløst af C3, og den tredørs Saxo, som havde især havde vist sig at appellere stærkt til yngre mænd, blev erstattet af C2. Den var ligeledes en tredørs bil, men med en lidt fastere undervogn end C3. Citroën opsøgte i designfasen efter sigende forskellige lokaliteter hvor “boy racers” mødtes, for at høre deres input, og bruge dem som fokusgruppe.
Udover C2, dannede Citroën C3´s platform også grundlag for C3 Pluriel og C3 Picasso, samt Peugeot 207 og 1007. Efter et mindre facelift i 2005, blev anden generation af C3 introduceret i 2009.