Alle indlæg af autodrom

Saphe advarer mod fotovogne, helt lovligt!

Siden 2014 har bilister over hele landet haft en markant forøget risiko for at blive blitzet af færdselspolitiets fotovogne, de såkaldte ATK-biler. Politiet har fået mange flere køretøjer at gøre brug af, og efter at etaten også er kommet ind i den digitale tidsalder, skal væsentligt færre billeder fra fotofælderne kasseres, i forhold til dengang man benyttede sig af kameraer med “rullefilm”.

Markant stigning af bilister, der kører i politiets fotofælder.

På landsplan er der sket en gennemsnitlig stigning af antallet af blitzede bilister på 29,4 % fra 2015 til 2016. I Østjylland isoleret har stigningen været fra 14.351 fotograferede lovovertrædelser i 2015 til 49.418 i 2016. En udvikling som også Østjyllands politi kalder “overraskende stor”, men som blandt andet kan forklares med en femdobling af regionens antal af ATK-biler.

LÆS OGSÅ: Måren ødelægger biler hver dag. Sådan undgår du at få besøg.

Jeg tror at de fleste af os kender den ærgerlige fornemmelse det er at sidde i sine egne tanker bag rattet, for pludseligt blive rødblitzet lige i bærret, fordi  hastigheden har sneget sig over det tilladte. Man bliver vældig arrig på sig selv, og ønskede bare at man havde været mere opmærksom.  Der er jo unægtelig sjovere måder at bruge penge, end på fartbøder i tide og utide.

Saphe advarer bilister mod fotovogne og ulykker.

Her kommer derfor min anmeldelse og også anbefaling af en i sin enkelthed genial gadget. Jeg forudser at den kommer til at minimere sandsynligheden for at jeg i fremtiden vil bidrage særligt meget til statskassen, i form af fartbøder…

Saphe
Saphe enheden er på størrelse med en lille tændstiksæske, og placeres i forruden med dobbeltklæbende tape,

Saphe (udtales “sæjf”) er en boks på størrelse med en lille tændstiksæske, som når den er parret med din mobiltelefon, advarer med lys og lyd om fotovogne, ulykker, og havarerede biler. Betjeningen er såre simpel, og så er det oven i købet fuldstændigt lovligt at bruge systemet!

LÆS OGSÅ: Du kan selv rense bilens aircondition. Sådan gør du det bedst og billigst.

Koster kun kr. 490,00, og der er intet abonnement!

Jeg har kørt med Saphe i min forrude i en lille måned nu, og den har fungeret absolut upåklageligt. Saphe kan købes for lige under en 500-kroneseddel, og med bødetakster der starter ved 1.000 kr for selv de mindste hastighedsovertrædelser, er det ikke svært at forudse, at købet hurtigt kan være tjent hjem i besparelser. Du kan for eksempel købe Saphe for kr. 490,00 lige her.

Saphe virker ved at kommunikere med en app på din telefon via bluetooth. Appen indsamler oplysninger om fotovogne og uheld på vejen, dels fra brugerne af hjemmesiden fartkontrol.nu, og dels fra netværket af andre bilister, som kører med Saphe i bilen. Producenten angiver det samlede netværk til at være over 400.000 aktive brugere. Blandt firmaets kunder er flere virksomheder med store flåder af biler. Danmarks største taxaselskab DanTaxa har indkøbt 500 enheder, og også Jysk Pension og Den Danske Bank har indkøbt Saphe til deres biler.  Disse flådekunder er selvsagt med til at sikre rigelige og præcise indrapporteringer af især ATK-bilerne i trafikken.

LÆS OGSÅ: Servicerens og brændstofadditiver er mekanikerens flydende værktøjskasse. Sådan kan du selv bruge produkterne.

Et netværk af bilister sikrer hinanden mod politiets blitz!

Systemet anhænger nemlig i høj grad af, at bilisterne hjælper hinanden med at anmelde og bekræfte, når fotovogne og ulykker spottes i trafikken. Når man feks. får øje på en “nyparkeret” fotovogn, trykker man blot en enkelt gang på Saphe-boksens blå knap, og positionen sendes derved til appen, som derefter kan advare de bilister der kommer efter dig. Hvis du selv bliver advaret om en fotovogn, og konstaterer at den stadig holder hvor den blev opdaget, trykker du ligeledes på den blå knap. Derved bekræfter du placeringen, og systemet fortsætter med at advare om den. Forulykkede biler meldes og bekræftes med enhedens røde knap.

Der findes i forvejen flere apps til mobiltelefonen, som tilbyder det samme som Saphe, men den store helt fordel ved dette system er den ualmindeligt enkle betjening, som sikrer præcise anmeldelser og bekræftelser af fotofælder og ulykker.

På appen der hører til Saphe systemet kan du bestemme hvor tidligt du ønsker at blive advaret, fra 25 til 60 sekunder i forvejen. Du kan også vælge at fravælge alarmer om ulykker, og denne mulighed overvejer jeg selv, da jeg kan konstatere at funktionen i høj grad bliver brugt til at fortælle om standsede biler i motorvejens nødspor. Disse er som regel i forvejen godt afmærket med havariblink, og ikke som sådan til fare eller ulempe.

LÆS OGSÅ: Bugatti Chiron er den nye sherif i byen. Så fantastiske er dens specifikationer.

Tages i brug på få sekunder, og derefter passer Saphe sig selv.

Det er nærmest latterligt enkelt at bruge Saphe, og når først parringen med din telefon er overstået (det tager maks 5 sekunder, og skal kun gøres en enkelt gang), kører systemet efter “fit and forget” princippet. Den lille boks er uafhængig af strøm fra bilen, da den har sit eget batteri. Den skal aldrig hverken tændes eller slukkes, og aktiverer sig selv, når køreturen starter. Så snart at bilen ruller, giver Saphe et blink og et bip, for at fortælle at alt er ok. Saphe kan parres op med flere telefoner, ligesom at en telefon kan parres med flere enheder. Appen findes både til Apple og Android, men endnu ikke til Windows-telefoner.

Saphe har fartbegrænser
Hastighedsgrænserne for kørsel med trailer og campingvogn er 70 km/t på landeveje, og 80 km/t på motorveje.

Fartbegrænseren kan være en nyttig ekstrafunktion.

Udover alarmfunktionen har Saphe også mulighed for at fungere som en simpel “fartbegrænser”. Hvis man under kørslen holder enhedens røde knap nede i et sekund, vil den øjeblikkelige hastighed blive “husket”, og man vil derefter høre periodiske bip, hvis den indstillede hastighed overskrides med fem km/t. I starten havde jeg lidt svært ved at se et behov for denne funktion, men faktisk er den meget brugbar når der køres med trailer og campingvogn. Her er det en meget rar ting at vide, når hastigheden kommer over de 80 km/t. Man kan nemt komme til at glemme at man kører med anhænger, og sanktionerne for hastighedsovertrædelser er ikke til at spøge med. Kører du feks. 120 på motorvejen med en trailer eller campingvogn efter bilen, er straffen 4.000 kr i bøde, samt en betinget frakendelse af kørekortet.

LÆS OGSÅ: En McLaren listede sig gennem Viborg. Læs her om specialistfirmaet, der gjorde superbilen endnu mere unik.

 

Mår i bilen? Sådan undgår du det.

Meget tyder på, at danske bilejere er nødt til at forholde sig til risikoen for at få besøg af mår og andre gnavende skadedyr i deres bilers motorrum. Problemet ser ud til at være stigende i omfang, og hvis man ikke selv endnu har døjet med ubudne gæster i bilen, vil de fleste nemt kunne finde kolleger, venner, eller familiemedlemmer, som er i stand til at fortælle skrækhistorier om motorstop, blinkende fejllamper, og dyre værkstedsbesøg. Alt sammen på grund af mårer eller gnavere, som har været gået ombord i motorrummets ledningsnet og forskellige gummislanger.

Biler ødelægges af mårangreb hver dag.

Gennem mit arbejde i bilbranchen ser jeg flere gange ugentligt biler, som bliver transporteret til værkstedet med skader fra skadedyr. Tændkabler bliver bidt over, vacuumslanger bliver spist, så de ofte mangler flere centimeter i at kunne nå. Jeg har set fødeslanger til brændstoftilførslen være perforeret af bid, så de sendte fine stråler af benzin ud i motorrummet, så snart motoren blev startet.

Også ved de rutinemæssige værkstedsbesøg kan man ofte se tydelige tegn på besøg i motorrummet, når hjelmen åbnes. De tykke tekstilmåtter, som skal isolere for støj og varme, kan sommetider være flået til trevler, og ikke sjældent ser man skadedyrenes efterladenskaber oppe i mellem motorens komponenter. Jeg har set mindre forrådskamre med både nødder og hele æg(!), og fornyligt måtte en af mine kolleger fjerne resterne af en temmelig stor fugl, som et eller andet lille rovdyr med skarpe tænder havde gemt til et senere måltid. Det siger sig selv, at den slags gæster  er bedst at undgå, selv når de ikke ligefrem spolerer bilen, de besøger.

LÆS OGSÅ: Sådan renser du selv din bils airconditionanlæg.

Heldigvis findes der flere forskellige midler, som kan gøre din bil meget mindre attraktiv for de irriterende dyr.

Motorrummet skal sprayes, for at måren holder sig væk.

Bell Add laver en spray til motorrummet, som jeg har rigtig gode erfaringer med. Bell Add er blandt de markedsførende, når det gælder kemiske løsninger til værksteder og bilejere. Sprayen lugter ikke af noget (som vi mennesker kan generes af), og den lægger en hinde på motorrummets slanger og ledninger som får dem til at skinne pænt og blankt, men uden at de kommer til at virke fedtede. Jeg har erfaring for, at behandlingen skal gentages 3 – 4 gange om året, men i en dåse til godt og vel en hundredekronesseddel er der nok til flere behandlinger af en normal personvogn. Bell Adds motorrumsspray kan du købe lige her.

Endnu billigere at komme til, er produktet fra Motip; en anden velrenommeret producent i branchen. Jeg har ikke selv erfaringer med produktet, men det ser ud til at fungere på samme måde som mårsprayen fra Bell Add. En dåse med 500 ml kan købes for en flad halvtredser plus fragt hos P. Lindberg, hvis du klikker lige her.

For begge produkter gælder det, at man sprayer motorrummet godt til, og sørger for at ramme alt hvad der ligner lækre gummislanger og appetitlige kabler. Mange biler har et plastikskjold på toppen af motoren, som dækker af for den synlige mekanik. Hvis du vurderer at en mår kunne fristes af de ting der gemmes af dækslet, er det umagen værd at løfte det af, og spraye under det. Husk også at ramme ind i mellemrummet mellem væggen til kabinen (torpedopladen) og bagsiden af motoren.

LÆS OGSÅ: Rensemidler og brændstofadditiver. Sådan bruger du dem selv, og køber dem bedst og billigst.

Når skadedyrene flytter indenfor.

Måren nøjes ikke bare med at slå sig ned i garagen, og i bilens motorrum. De har en kedelig tendens til at finde indenfor på loftsrum og skunke. Her fortsætter de med at hærge isolering og installationer, når de bygger deres reder. Mange husejere kender til at opleve den infernalske larm, som bare en eller to mårer kan lave, når de rumsterer på loftet. Det kan lyde som om nogen spillede volleyball med møbler og kasser, og i det hele taget er det et imponererende lydniveau de små dyr er i stand til at opretholde.

Også her er der en løsning. som er baseret på duft. P. Lindberg sælger en pakke med imprægnerede klude, som holder mår og mink fra døren. Kludene lugter ikke grimt for mennesker, og er baseret på naturlige planteolier. En klud beskytter op til 150 m2, og kan også bruges i motorrum, garager og udhuse. Klik på billedet, eller på linket her, for at komme til P. Lindbergs webshop.

Forsvar din garage med larm!

Hvis man er så heldig at have en fast holdeplads til sin bil, i form af en carport eller garage, findes der flere muligheder for at gøre tilværelsen ubehagelig for ubudne gæster. Hvis man ikke ligefrem ønsker at sætte fælder for skadedyrene, kan man jo starte med at skræmme og stresse, og forhåbentligt på den måde få dem til at vælge naboens bil istedet.

Onlinebyggemarkedet 10-4.dk sælger ultralydsskræmmere, som fungerer ved at konstant at larme i et toneleje, som heldigvis ikke kan høres af mennesker. De sættes helt enkelt i en stikkontakt, og så dækker de et område på op til 50 m2 med mislyd. Den dyreste model koster for tiden omkring kr. 225, 00 plus fragt, men der findes også billigere modeller i deres sortiment. Klik på billedet, for at komme til webshoppen.

-men hvad i alverden er meningen?

Nu kan man med rette undre sig over, hvorfor små rovdyr er begyndt at spise vores biler. Det er nemlig en uvane som de har tillagt sig inden for de seneste 20-25 år.

Forklaringen skal findes i de materialer, som man i dag laver gummislanger og ledningers isolering af. For at kunststofferne skal holde sig smidige og bøjelige ved lave temperaturer også, blander man blødgørere i den PVC, som i stor stil bruges til slanger og kabler i vores biler. Før i tiden brugte man ftalater til opgaven, men som bekendt kan de jo rode med både arveanlæg og hormoner, så de er over tid blevet udfaset, og erstattet med syntetisk gummi (EPDM) og forskellige naturlige olier. Fiskeolie bliver mange steder nævnt som den helt store synder, men om det i virkeligheden er en myte, har jeg haft svært ved at finde ud af.

Blød PVC kan indeholde mellem 20 – 50 % blødgørere, og hvis producenten har valgt at bruge et eller andet lækkertsmagende, kræver det ikke den store fantasi at regne ud, hvorfor at en mår, som måske er kravlet op i et lunt motorrum for at spise sin medbragte mad, fristes til at smage lidt på varerne.

LÆS OGSÅ: Bugatti Chiron sætter barren for superbiler højt. Her er alt om den nye sherif i byen.

Bugatti Chiron sætter en ny målestok.

Præcis 15 år efter at dens legendariske forgænger Veyron 16.4 blev lanceret på samme sted, blev Bugatti Chiron afsløret på det netop afsluttede Geneve Motor Show.

Siden præsentationen har nettet summet med de mest utrolige tal og specifikationer. Siden 2001 har vi været vant til, at Veyron var det ypperste, som alt andet skulle måles i forhold til, men med Chiron er der en ny sherif i byen.

LÆS OGSÅ: En McLaren listede sig gennem Viborg. En af verdens mest eksklusive sportsvogne var på diskret besøg hos et viborgfirma. Læs her hvorfor.

Bugatti Chirons motor har fået en opdatering.

Inden vi begiver os ud i talnørderiet, så lad os kigge lidt nærmere på materiellet der leverer varen. Chiron er en gennemført nykonstruktion, men motoren er i sin grundform den samme som i forgængeren.  16 cylindre med en samlet volumen på otte liter, arrangeret som to tætte v-motorer i fire bænke. Indgang og udgang sker gennem tilsammen 64 ventiler, og fire turboladere sørger for føden. Dog er der væsentlige opdateringer; man har introduceret direkte indsprøjtning, og to af de fire turboer er nu elektronisk styret. Formålet er at undgå turbotøven.

Kulfiberkarrosseri med en gennemgående rygrad.

Karrossen er af kulfiber, og et kendetræk ved Chiron er den gennemgående “rygrad”, som løber fra bagenden, deler bagruden i to, og tegner en skarp profil i taget. Der er ikke meget i designet der kan tilskrives tilfældigheder, og heller ikke centerprofilen. Den skal give mindelser om den ikoniske Type 57 Atlantic, hvor en lignende rygrad udgjorde flangen, som de to karrosserihalvdele var nittet sammen på.

LÆS OGSÅ: Additiver og servicerens er mekanikerens flydende problemløsere. Sådan bruger du dem selv. 

Bagfra ses også de vældige luftudtag, som skal gøre det muligt for Chiron at komme af med de eksorbitante mængder af varm luft, som bilen genererer. Det er blevet beregnet, at forgængeren Veyron omsatte 45.000 liter luft i minuttet ved tophastighed. Det svarer til en voksen mands åndedræt i fire døgn. Baglygten er et gennemgående LED-panel på 180 cm, og deler bagpanelet som et lyssværd. Hækspoileren har fire indstillinger, inklusiv en funktion som luftbremse.

Et design i tråd med Bugattis historie.

Fra siden ses det, hvordan karrossen designmæssigt er delt i to afdelinger, som altid vil være lakeret i forskellige farver. Mellemrummet mellem de to paneler fungerer som luftindtag, og Chiron har derfor ikke brug for snorkler på taget, som på forgængeren Veyron. Jeg har set den markante linje blive omtalt som et “C” for Chiron, men dens ide og oprindelse er en helt anden.

LÆS OGSÅ: Du kan nemt selv rense din bils aircondition. Læs her hvordan du gør. 

Designelementet er historisk brugt flere gange af Bugatti. Blandt andet i flere af de seks oprindelige Type 41 “Royale”. Se for eksempel her:

Eller her, på en Type 57 “Ventoux”:

…og se så lige her;

 

Linjen som adskiller de to karrosserifarver på alle de ovenstående eksempler minder til forveksling om det “schwung”, som Ettore Bugatti havde i hånden, når han skrev sit fornavn. Det er elegance og respekt for mærkets historie, og vel at mærke uden at forfalde til billige retro-tricks.

LÆS OGSÅ: Ateca er den første SUV fra SEAT.

-og nu til de vanvittige specifikationer.

Vi kan ikke udskyde det længere. Det er tid til at kigge på tal og specifikationer for Bugatti Chiron.

  • Ydelsen opgives til at være 1.500 hk, og op til 1.600 Nm, som er klar allerede fra 2.000 o/min.
  • Tophastigheden er elektronisk begrænset til 420 km/t, Uden begrænsning formodes den at være 463 km/t.
  • Chiron skal bruge 2,5 sekund for at nå 100 km/t.
  • 200 km/t kører den efter 6,5 sekunder.
  • -og for en ordens skyld opgives tiden for 0 – 300 km/t til at være 13,5 sekunder.
  • Når der skal stoppes igen, klarer Bugatti Chiron at komme ned fra 300 km/t til stilstand på 375 meter.
  • Bremseskiverne er lavet af kulfiberforstærket siliciumkarbid. Forreste calipere har otte stempler hver, og de bageste seks.
  • De forreste fælge er 20″, og de bageste er 21″.
  • Dækkene er specialfremstillet af Michelin. De kan kun monteres på fælgene hos Bugatti selv.
  • Tanken er på 100 liter, og ved tophastighed er den tømt på otte minutter. Under de samme betingelser udleder Chiron 4,5 kg (kilo!) Co2 pr. kilometer.
  • Den samlede produktion er planlagt til at blive 500 enheder.
  • Og prisen? Bugatti Chiron har et prisskilt på 2,4 mill. euro. Uden dansk registreringsafgift.

LÆS OGSÅ: Mercedes-AMG GT3 er på vej – og den ser farlig ud!

Førerpladsen i Bugatti Chiron.

Interiøret i Chiron er enkelt i udtrykket, og naturligvis i gennemført lækre materialer. Bemærk at Bugatti har undladt at skæmme instrumentpanelet med den for tiden næsten obligatoriske, rektangulære fladskærm. Der findes skærme til både motorinformationer og til multimedieanlæg, men de er bygget stilfuldt ind på begge sider af det dominerende speedometer. Et speedometer, som er designet så stilrent som et gedigent herreur, og hvis skala først stopper ved 500 km/t. 250 km/t er placeret nøjagtigt klokken tolv.

LÆS OGSÅ: Det danske vejr kræver viskerblade i topform. Her køber du dem bedst og billigst. 

I rattet finder man de fleste nødvendige betjeningsknapper, inklusive start og stop, Nederst til venstre er knappen til de fire køreindstilinger:

  • “Normal” – og gåseøjnene er på sin plads, for normalindstiling betyder her en topfart på 380 km/t.
  • “Autobahn” Denne indstilling starter en checkliste i den venstre hovedskærm, som føreren skal gennemgå, for at bestemme om han er klar til kørsel med bilens tophastighed på 420 km/t. Når listen er gennemført, sænkes hækspoileren til laveste stilling, frihøjden sænkes markant, og de forreste luftindtag lukkes mekanisk, for at optimere bilens luftmodstand.
  • “Handling” Bilens spoilere indstilles til maksimal downforce.
  • “Lift” Bilens undervogn hæves en smule, for at muliggøre kørsel over kantsten, vejbump, osv.

LÆS OGSÅ: Årets bil i Danmark gennem 47 år. Se AUTODROMS illustrerede og kommenterede gennemgang af dem alle. 

Bugatti får det sidste ord.

Til slut giver jeg plads til Bugattis egen reklamefilm for Chiron. Sådan en har de nemlig lavet, selvom hele oplaget på 500 biler må formodes at kunne sælges uden hjælp af den slags.

LÆS OGSÅ:  NanoGripmåtten er en gadget til 100 formål. 

Ateca er den første SUV fra SEAT.

SEAT præsenterer sin første SUV-model. Når forsalget af SEAT ATECA starter til foråret, vil den allerede kunne fås i en række forskellige varianter. Udvalget af turboladede TSI-benzin- og TDI-dieselmotorer rækker fra 115 hk til 190 hk.

LÆS OGSÅ: Flere og flere opdager, hvor nemt det er at rense bilens aircondition. Sådan gør du…

Leveres med træk på to eller fire hjul.

Forbrugstallene går fra 20,0 til 23,3 km/l, mens CO2-emissionen ligger fra 112 til 131 g/km. Indstigningsmotoren med benzindrift er 1.0 TSI med 115 hk. 1.4 TSI omfatter cylinderfrakobling ved dellast og har en ydelse på 150 hk. Forbrugs- og emissionstallene for disse motorer ligger på mellem 16,1 og 18,9 km/l og på mellem 123 og 141 g/100 km. ATECA vil kunne leveres med enten forhjulstræk eller firehjulstræk og ikke mindst manuel eller DSG-dobbeltkoblingsgearkasse.

Ateca 2016
Ny SEAT Ateca.

Ikke helt så stor, som den ser ud.

Med en udvendig længde på 4,36 m byder ATECA på den bedste udnyttelse af pladsen i segmentet med en maksimal indvendig længde og et bagagerum med en volumen på 510 l i standardopsætning og 485 l i versioner med firehjulstræk. ATECA er mindre end den nyeste VW Tiguan, og en smule kortere end både Nissan Qashqai og Renault Kadjar. I den tohjulstrukne version er bagagerummet til gengæld større end dem begges.

LÆS OGSÅ: En McLaren listede sig gennem Viborg. En af verdens mest eksklusive biler var en diskret gæst hos Viborgfirma. Læs hvorfor.

“ATECA er en rendyrket emotionel bil med et klart SEAT design-DNA og en fremragende kabinekvalitet. I vores første SUV har vi samlet en enestående pakke af teknologier og innovationer – for at opnå mere sikkerhed og anvendelighed, men først og fremmest for at opnå de mest dynamiske køreegenskaber og en fremragende køreoplevelse,” siger Dr. Matthias Rabe, som er Vice President hos SEAT, S.A. med ansvar for forskning og udvikling.

LÆS OGSÅ: Mercedes-BENZ F015 er den selvkørende bil til år 2030.

Det omfattende udvalg af teknologisk ekstraudstyr går fra komplette LED-forlygter over en bred palette af assistentsystemer som fx den innovative køassistent og den nye Emergency Assist til en pakke med den nyeste generation af infotainmentsystemer med 8″ touch screens og Full Link-opkobling.

Seat-Ateca-frontal
Seat Ateca med LED kørelys og forlygter.

Udvalget af innovative førerassistentsystemer er omfattende. Et eksempel er køassistenten: Denne assistentfunktion gør det langt mere afslappende at køre i tung stop&go-trafik. Ved permanente “køhastigheder” styrer, accelererer og bremser ATECA automatisk inden for systemets grænser. Ved højere hastigheder op til ca. 60 km/h understøtter systemet ved at regulere hastigheden og holde vognbanen. En ny sikkerhedsfunktion er Emergency Assist: Hvis føreren forbliver inaktiv i en bestemt periode, kommer bilen først med en visuel og derefter med en akustisk advarsel, og til sidst efterfulgt af et kort bremseryk. Hvis der stadig ikke er nogen reaktion, bremser ATECA ned til stilstand, mens den samtidig holder vognbanen.

LÆS OGSÅ: Servicerens og additiver er mekanikerens flydende problemløsere. Sådan bruger du dem selv…

De typiske SEAT features omfatter de komplette LED-forlygter som ekstraudstyr med deres eminente oplysning. I kombination med dagskørelysets trekantede signatur er det overordnede indtryk meget genkendeligt. På ATECA er blinklygterne også en integreret del af denne signatur. Så snart dørene låses op, oplyser LED’er i sidespejlene området omkring dørene, og projicerer ATECAs navn og silhuet på jorden.

ateca projektor
LED indstigningslyset på ny SEAT Ateca.

Den permanente opkobling med den digitale verden spiller en større og større rolle i nye biler. SEAT ATECA byder på den nyeste generation af Easy Connect-infotainmentsystemerne og SEAT Full Link. Media System plus udgør med sin 8″-skærm højdepunktet, mens en “Connectivity Box” i midterkonsollen i SEAT ATECA som noget helt nyt giver mulighed for trådløs opladning af smartphones. SEAT Full Link sikrer opkoblingsmulighederne for brugere af næsten alle slags smartphones. Ud over MirrorLink omfatter Full Link også funktionerne i Apple CarPlay og Android Auto.

Ateca interior
Kabinen i Seat Ateca.

Cockpittet har en vandret linje med klart fokus på føreren. Betjeningselementerne er samlet tættere sammen, mens de elementer, der skal aflæses, som fx infotainmentskærmen på op til 8″, kun er et enkelt blik væk. Når føreren har taget plads, pulserer en lysende ring som et pulsslag rundt om den oplyste startknap. SEAT Drive Profile er tilgængeligt, så man kan tilpasse ATECA til den aktuelle kørselssituation, vejforholdene og sine personlige præferencer.

LÆS OGSÅ: Årets bil i Danmark i 47 år. Se den illustrerede og kommenterede gennemgang af dem alle…

Helt i tråd med traditionen hos SEAT har ATECA fået sit navn fra den spanske geografi. Landsbyen ATECA ligger i det vestlige Zaragoza i hjertet af den iberiske halvø.

SEAT ATECA præsenteres i marts på biludstillingen i Geneve, og har dansk introduktion til sommer.

En McLaren listede sig gennem Viborg…

Sidste forår kunne AUTODROM fortælle, hvordan SkilteCentret i Viborg havde løst opgaven med at pakke en Aston Martin ind i folie, så den blev klar til at deltage i Gumball 3000 løbet for “Team Champagne”. Du kan læse indlægget lige her, og også se en time-lapse film af, hvordan det gik for sig.

LÆS OGSÅ: Flere og flere bruger selv servicerens og brændsstofadditiver. Her køber du mekanikerens flydende problemløsere bedst og billigst.

En sjælden superbil i huset, men behandlet diskret.

For nyligt var der så endnu en sjælden fugl forbi SklteCentrets operationsstue af en montagehal: en McLaren 675LT, som der, ifølge den legendariske engelske fabrik, aldrig vil blive bygget mere end 500 eksemplarer af. Et begrænset oplag for de privilegerede få.

Ejeren havde bedt om, at bilens besøg i Viborg kom til at foregå så ubemærket som muligt, og de professionelle folk hos SkilteCentret kan sagtens holde på en hemmelighed. Selv om der i to dage stod en af verdens allermest sjældne og eftertragtede biler parkeret inde midt i firmaet, holdt alle løftet om, at ingen billeder eller skødesløse kommentarer slap ud på de sociale medier før opgaven var løst, og den sjældne gæst var videre.

675LT_Profile
McLaren 675LT

Viborgfirma med foliewrapping som speciale.

SkilteCentret i Viborg beskæftiger omkring 15 personer, og firmaets afdeling for folieindpakning af biler har cirka 2000 enheder gennem hænderne årligt. Størstedelen af dem udgøres af erhvervsvogne der skal have reklamer på, men flere og flere privatbiler lægger også vejen forbi, for at få monteret specialfolie på f. eks. sidespejle, tag, eller motorhjelm.

LÆS OGSÅ: Gaveideer til ham eller hende med benzin (eller diesel) i blodet.

Filmens hvide McLaren blev pakket ind i sølvmetallic og gult, og fik til sidst forskellige grafiske detaljer på, blandt andet startnummer, og silhouetten af en lille bredmåset fugl. Fuglen er en kiwi, og en hilsen til fabrikkens grundlægger; racerkøreren Bruce McLaren, som stammede fra New Zealand. I dag er både McLarens sportsvognsfabrik og deres legendariske formel 1 team hjemmehørende i England. Den gule folie som SkilteCentret bruger til flere detaljer i grafikken, er i den oprindelige signaturfarve for Bruce Mclaren.

Bruce McLaren i 1970
Bruce McLaren i 1970

Stærkere, slankere, og lidt længere.

McLaren 675LT er en opgraderet udgave af 650S. Den yder nu 675 hestekræfter og 700 Nm. Det er lykkes fabrikken at barbere utrolige 100 kg af vægten, i forhold til forgængeren. Alle sten er blevet vendt i designfasen, for at skaffe den vigtige vægtreduktion. Blandt andet blev der fundet vigtige kilo i sæderne, som i 675LT er tynde kulfiberskaller, og  ved at lave forruden en millimeter tyndere!

LÆS OGSÅ: Sådan renser du selv bilens aircondition.

Forfaderen vandt det hele på LeMans.

McLaren 675 hedder LT som en hilsen til McLaren F1 GTR “Longtail”, som tilbage i 1997 dominerede LeMans GT1 klassen. “Longtail” bilerne blev nummer et og to i klassen (og fik en samlet tredje og fjerde plads). McLaren vandt i øvrigt med de nærmeste konkurrenter 30 omgange bag sig. 675LT har gjort sig fortjent til navnet ved at have en redesignet hækspoiler, som gør totallængden sølle fire cm længere end 650S. Ikke noget der kan imponere i forhold til forfaderen F1 GTR “Longtail”, som på grund af et længere udhæng både til gården og gaden, var hele 65 cm længere end F1 i gadeversionen.

F1 GTR longtail
McLaren F GTR Longtail

LÆS OGSÅ: Mercedes-AMG GT3 er på vej – og den ser farlig ud…

Gaveideer til ham (eller hende) med benzin (eller diesel) i blodet.

AUTODROM har sat sig for at samle en liste med gadgets og tilbehør, som kunne være inspiration til gaveindkøb til den nært forestående jul. Nogle af tingene kan være til nytte for snart sagt alle bilejere, mens andre nok henvender sig til dem med en interesse for biler, som ligger lidt ud over den gennemsnitlige. Det kunne såmænd også sagtens være dig selv.

#1 Elektroniske p-skiver.

parkoneEn parkeringsbøde må høre til blandt de dummeste måder at komme af med penge på. En elektronisk p-skive i hjørnet af din forrude sørger for, at du ikke længere skal huske at flytte viseren, når du parkerer i byen. Hvis du dermed sparer bare en enkelt bøde, er udgiften til en elektronisk p-skive tjent hjem. Hos Landberg starter priserne helt nede fra kr. 295,00 for ParkLite, men de fører også hele ParkOne programmet, med Exclusive modellerne i lækker finish. Se udvalget af p-skiver lige her.

#2 OBD fejlkodeudlæser til tablet og telefon.

OBD testerHer er en gadget, som må være næsten uundværlig for ham eller hende, som selv kan lide at følge med i teknikken under motorhjelmen. Mobilscan OBD fejlkodeudlæser koster fra kr. 478,00, og findes både til Android og Iphone. Med den kan du udlæse (og slette) fejlkoder, samt udlæse forskellige parametre fra den OBD-screendumpelektroniske motorstyring. Appen til din telefon eller tablet henter du på Android Market eller på AppStore. Hvis du klikker her, kan du
se en mere omfattende liste over fejlkodeudlæserens anvendelsesmuligheder, samt finde ud af, hvor du finder OBD stikket i din bil. Vær opmærksom på at bestille den udgave, som passer til din telefon eller tablets styresystem. Køb din OBD fejlkodeudlæser lige her.

#3 Reparationssæt til kunststofforlygter.

LygtereparationssætTidens tand er hård ved de kunststofforlygter, som alle nyere biler er udstyret med. Nærmere bestemt er det sollysets UV-stråler i samarbejde med den konstante sandblæsning som lygteglassene er udsat for, som tæver glansen ud af dem. Resultatet er matterede glas i både tåge- og forlygter, som nedsætter lysudbyttet med op til det halve. Uklare lygteglas giver også mere diffust lys, som gør kørsel i regn og tåge unødvendigt anstrengende. Løsningen er at bruge en halv times tid med dette reparationssæt fra Philips. I fire trin polerer du forlygternes glas op til tidligere tiders gennemsigtighed, og slutter af med en UV-beskyttelse, som holder op til to år frem i tiden. Sættet klarer begge forlygter, og kan købes for kun kr. 149,00 lige her.

#4 Endoskop med lys til PC.

usb snakescopePå det professionelle værksted er endoskopet et værdifuldt stykke værktøj, som kan hjælpe mekanikeren med at stille diagnoser hurtigere, da det kan kigge ind på steder, som han ellers kun kan nå ved at bruge snakescopekostbar tid på at adskille og samle igen.
Her er et endoskop til gør det selv manden, og det sælges oven i købet på tilbud. Prisen er for tiden sat ned fra 649,00 til kun 349,00. Det må siges at være endda rigtigt fornuftigt prissat. I garagen kan det fleksible kamera bruges til et hav af opgaver, hvor man lige har brug for et ekstra øje på en pind. I huset kan endoskopet fortælle dig om tilstanden af feks. isolering i hulmure og etageadskillelser. Det kræver bare et hul på 14 mm for at kigge ind. Der er indbygget led-lys som kan indstilles i styrke, og billederne kan ses og gemmes på en bærbar PC via usb-kabel. Du kan købe USB-Snakescope lige her.

#5 Lækkert lys.

Her er vi afdelingen for luksusvarer. Rupes Hologram er en superlækker lyspen i aluminium. Rupes HologramDen er specielt velegnet til at kontrollere lak og overflader for ridser og “swirls” (poleremærker), men selv om man måske ikke lige har den slags opgaver så tit, må man bare bøje sig for den lækre finish. Fokus kan ændres fra smalt til bredt ved at justere på lygtehovedet. Du kan købe Rupes Hologram lige her.

#6 Nanogrip måtte

NanoGrip_produktMarkedet er fuldt af lignende artikler, som sælges under navne som sticky-mats, anti-glidemåtter og så videre, men måtten fra NanoGrip er i en liga helt for sig selv. Kvaliteten af materialet som måtten er lavet af, er mærkbart bedre end markedets mange efterligninger. Den tynde, silikoneagtige måtte har ingen problemer med at klæbe til enhver fast overflade, heller ikke selv om om den måtte være kurvet i mere end den ene retning. Når man trækker måtten af og genmonterer den et andet sted, får man fornemmelsen af, at man kan gøre det igen og igen, hundredevis af gange. NanoGrip måtten koster 75,- , og kvaliteten af produktet taget i betragtning, er det en endog meget rimelig pris! Jeg vil klart anbefale at købe NanoGrip direkte ved den danske importør, for de sender fragtfrit til levering indenfor tre hverdage. Du kan komme direkte til NanoGrip ved at klikke lige her.

LÆS OGSÅ: AUTODROM er siden, hvor du kan læse interessante nyheder fra bilverdenen, samt blive klogere på nye tekniske løsninger og tiltag,

Årets bil 2016 – og vinderen er…

Årets bil 2016 blev storfavoritten Opel Astra, og dermed udeblev sensationen, som der ellers kunne være lagt op til, med et finalefelt der både talte Volvo XC90 og Jaguar XE.

LÆS OGSÅ: Mercedes Benz F015 er den selvkørende bil til 2030

Astra belønnes for komfort og sikkerhed.

Juryen, der bestod af 19 motorjournalister, belønnede blandt andet Astra for dens hidtil uset høje niveau af tekniske løsninger og tilbud inden for komfort og sikkerhed.

Nyeste generation af Opels dansker-darling kan leveres med en imponerende liste af sikkerhedsorienteret ekstraudstyr, som blandt andet omfatter vognbaneassistent, skiltegenkendelse og adaptiv fartpilot. Årets bil 2016 er den første bil i den såkaldte “Golf-klasse” der kan tilbydes med Matrix-LED forlygter, som intelligent styrer lysretning og -vidde.

På komfortsiden er det muligt at tilvælge forstole med massagefunktion, og bagsæde med varme. Astra kan blive sit eget 4G hotspot, og kan understøtte Apples Carplay, såvel som Android Auto.

LÆS OGSÅ: Sådan renser du selv din bils aircondition.

Opel Astra blevet er mindre og lettere.

Som noget ret usædvanligt er den nyeste generation af Astra både mindre, og især lettere, end den forrige. Totallængden er blevet fem cm mindre, men mere opsigtsvækkende er et vægttab på op til 200 kg. Karrossen er blevet  20% lettere gennem brug af tyndere højstyrkestål, og undervognen er forsynet med komponenter i letvægtsmaterialer.

LÆS OGSÅ: Se, når en Aston Martin pakkes ind til Gumball 3000 – i Viborg.

Andenpladsen indtages af Volvo til en million.

Den egentlige sensation i juryens afgørelse findes på andenpladsen, hvor man finder Volvo XC90. Dens høje sikkerheds- og komfortniveau blev belønnet i en grad, så den overhalede både Mazda CX-3 og Audi A4, som begge ellers virkede som mere plausible emner til titlen.

De fem finalisters point fordelte sig sådan her:

Opel Astra: 140 points

Volvo XC 90: 99 points

Mazda CX-3: 88 points

Jaguar XE: 66 points

Audi A4: 54 points

Se alle 47 års vindere.

Det er imponerende femte gang, at Opel løber med titlen Årets bil i Danmark. Klik på links nedenunder for at se alle 47 vindere gennem tiden.

Årets bil i Danmark – de første

Årets bil i Danmark – halvfjerdserne

Årets bil i Danmark – firserne

Årets bil i Danmark – halvfemserne

Årets bil i Danmark – det nye årtusinde

Årets bil i Danmark – de seneste

Årets bil 2016 – her er finalisterne.

Tiden nærmer sig for den traditionsrige kåring af Årets Bil i Danmark. I år er det 47. gang, at danske motorjournalister sætter sig sammen for at vælge deres favorit blandt bilmærkernes kandidater for modelåret 2016.

LÆS OGSÅ: Det danske vejr kræver viskerblade i topform. Her køber du dem bedst og billigst.

Selve kåringen er foregået i to tempi. Først en indledende runde, som foregik på og omkring Jyllandsringen ved Silkeborg. Efter to dages testkørsler i slutningen af oktober, har juryen af motorjournalister nu udvalgt et finalefelt på fem biler. Finalen med den endelige kåring af Årets Bil i Danmark 2016 løber i år af stablen på torsdag den 26. november.

-og finalisterne er…

Opel Astra
Opel Astra 2016
Opel Astra 2016
Mazda CX-3
Mazda cx3 2016
Mazda CX-3 2016
Volvo XC90
Volvo xc90 2016
Volvo XC90 2016
Jaguar XE
jaguar xe 2016
Jaguar XE 2016
Audi A4
Audi A4 2016
Audi A4 2016

I finalefeltet er der flere overraskelser, som har klaret cuttet fra bruttotruppen på 21 biler. Væk er det unge håb Karl fra Opel, og der blev heller ikke plads til den nye Touran fra Volkswagen. Til gengæld er det slående, at man finder biler så kostbare som Volvo XC90 og Jaguar XE i finalen. Bevares, de er begge fine biler, men ikke just relevante for den almindelige dansker at have med i overvejelserne, når den næste nye bil skal vælges. Volvoen har trods alt en listepris, som starter på den gale side af milionen…

LÆS OGSÅ: Servicerens og additiver er mekanikerens flydende problemløsere. Sådan bruger du dem selv.

Vinder Astra?

Sidste års vinder var Citroën C4 Cactus, som med sin fornuftighed pakket sjovt ind, blev en overbevisende vinder af titlen Årets Bil i Danmark 2015. I år ligner Opels Astra og Audis A4  de klare favoritter. Traditionelt klarer japanske biler sig ikke godt i titelkampen, men  “cross over” modellen CX-3 fra Mazda må tages i betragtning som et interessant wild card. Hvis det mod forventning bliver en Jaguar eller en Volvo som stikker af med prisen, vil det give genlyd. Det vil i givet fald være den første gang, at en repræsentant for et af de to mærker modtager titlen. Klik på linket, og se AUTODROMS illustrerede og kommenterede gennemgang af alle tiders Årets Bil i Danmark.

GWA afslører retro-roadster, bygget over Mercedes SLS AMG.

For dem med penge nok, har det altid været populært at personliggøre sine køretøjer, så man ikke risikerede at komme til at holde ved siden af en bil magen til sin egen, når man parkerede ved herreklubben eller til polo-stævnet (og hvad uhyrligt velhavende mennesker ellers kører rundt til…)

LÆS OGSÅ: Mercedes-AMG GT3 er på vej – og den ser farlig ud

De rigeste vil have det, andre ikke kan få…

I 1930´erne var Figoni et Falaschi “the go-to guys”, hvis man skulle signalere velstand og den opulente livstil, der hørte sig til for en gullaschbaron, som havde klaret sig gennem depressionen med skindet så godt og vel på næsen. I 50´erne og 60´erne kunne man føre sig frem i italiensk fuldblod med skræddersyede karrosserier fra Zagato og Carrozzeria Allemano, hvis hyldevarerne hos Alfa Romeo, Ferrari, og Maserati virkede en tand for banale.

LÆS OGSÅ: Servicerens er mekanikerens flydende problemløser. Sådan bruger du det selv…

gwa-300-slc-above-total
GWA 300 SLC

Fra min barndoms bilblade husker jeg også det tyske karrosserifirma Buchmann & Buchmann, som i 1980´erne gjorde en forretning ud af at lave unævnelige ting ved Porscher og Mercedeser, for at tilfredsstille, hvad jeg formoder må have været saudiske oliesheiker og Gordon Gekko-yuppietyper.

GWA er customspecialister – og fra Texas.

Med adresse i San Antonio Texas, finder vi så idag firmaet GWA, som har specialiseret sig i ombygninger af europæiske sportsvogne, og med et “retro-moderne” tilsnit i deres stil. Forkortelsen GWA står for “GullWing America”, og navnet mere end antyder hvilket bilmærke texanerne i særdeleshed har kastet deres kærlighed på.

LÆS OGSÅ: Mercedes-Benz F015 er den selvkørende bil til år 2030.

gwa-300-slc
GWA 300 SLC

GWA 300 SLC er inspireret af supereksklusiv Mercedes coupé fra 1958.

Denne artikels billeder forestiller GWAs bud på en roadster, på basis af en Mercedes-Benz SLS, efter sigende designet på opfordring af en østeuropæisk rigmand, og kraftigt inspireret af Mercedes-Benz 300Sc (W188) fra 1958. Bilen er døbt GWA 300 SLC, og er i bund og grund et nyt aluminiumskarrosseri, som monteres på en næsten uændret ramme fra en SLS Roadster. Karrossen har, som sin inspirationskilde, en meget markant grill,og svulmende ponton-skærme. Kabinen er næsten identisk med donorbilens, og også den hastighedsstyrede hækspoiler har GWA fundet plads til.

LÆS OGSÅ: Det danske vejr kræver viskerblade i topform. Sådan køber du dem bedst og billigst.

gwa-300-slc-rear-right
GWA 300 SLC

Superpræstationer på meget store hjul!

Den 6,2 liters sugemotor leverer 571 hk, og skulle være i stand til at sende aluminiumsbilen afsted til 100 km/t på 3,8 sek. Topfarten skulle være i nærheden af de 315 km/t.

Prisen er ukendt, men vil sikkert få donorbilen fra Mercedes-Benz til at se ud som et slagtilbud. Vi kender til gengæld godt dimensionerne på de specialfremstillede hjul. Den er 9,5 x 21 foran, og 12 x 22 bagtil, pænt overtrukket med gummi fra Continental..

LÆS OGSÅ: Årets bil i Danmark i 46 år. Se AUTODROMS illustrerede og kommenterede gennemgang af dem alle.

Sådan kan du selv rense bilens aircondition.

For bare 20 år siden var det stadig en luksus, som var forbeholdt købere af biler i de øverste prisklasser, men i dag har stort set alle nye biler en eller anden form for airconditionanlæg.

Det kan være den manuelle basisløsning med en drejeknap, eller det fuldautomatiske klimaanlæg med individuelle temperaturzoner, men som bilister har vi hurtigt vænnet os til den komfortable mulighed for at køle bilens kabine ned. Har man først ejet en bil med aircondition, vil man nødigt undvære det, nogensinde igen.

LÆS OGSÅ: Mår i motorrummet ødelægger biler hver eneste dag.  Sådan undgår du, at din bliver den næste.

De fleste kender til dårlig lugt fra bilens aircondition.

Desværre er der også ulemper ved at have aircondition i bilen, og periodiske lugtgener er nok den, som de fleste af os kender til; kort tid efter start kan der brede sig en uappetitlig lugt i kabinen. Oftest lugter det muggent og jordslået, som det våde håndklæde i sportstasken fra sidste weekend, men det kan også fremkalde decideret ubehag, og give bilens passagerer allergiske reaktioner som røde øjne, løbende næse, træthed, og hovedpine.

Årsagen er en ophobning af bakterier og svampesporer i AC-anlægget, og løsningen er en grundig rengøring med en specialspray.

LÆS OGSÅ: Denne lille boks advarer dig om fotovogne! Læs hvordan et kæmpe netværk af bilister hjælper hinanden med at fortælle om politiets fartkontroller, og ulykker på vejen. Meget nemmere end en app og helt lovligt!

rense aircondition
Spraydåsen med Bell-Add airconditionrens.

Dit bilværksted vil hellere end gerne rense din bils aircondition, men heldigvis er det også noget, som du selv kan gøre. For små penge kan du købe en spraydåse med nøjagtigt det samme produkt, som din mekaniker vil bruge. Den koster 116,- kr., og du kan købe den lige her.

LÆS OGSÅ: Additiver er mekanikerens flydende problemløsere – Sådan bruger du dem selv.

Sådan renser du din bils aircondition med en spray på fordamperelementet.

Der er flere muligheder, når det gælder om at rense sin bils aircondition. Mine egne erfaringer går på, at det er mest effektiv at sprøjte rensemidlet direkte på ac-anlæggets fordamper, og det er den fremgangsmåde som jeg beskriver lige herunder. Der findes imidlertid også et andet produkt, som klarer mere af arbejdet selv, og som derfor er lidt nemmere og hurtigere at gå til. Den mulighed beskriver jeg i det efterfølgende afsnit.

  • Afmonter pollenfilteret. Hvis du stikker hovedet ned under instrumentbordet i højre side, kan du sikkert finde en klap, hvor filteret sidder inde bag ved. Pollenfiltret kan i nogle tilfælde gemme sig lidt, men også her er Google din ven! Smid bare filteret ud – Med mindre at det lige er udskiftet i forbindelse med service, skal det ikke tilbage igen.
  • Start motoren. Skru helt op for varmen, og tænd for kabineblæseren på fuld styrke.
rense aircondition
Et typisk eksempel på et brugt, og et nyt pollenfilter. Det siger sig selv, hvorfor at det bør skiftes i forbindelse med en rens af airconditionanlægget.

Herefter er der to muligheder:

  • Hvis du nemt kan komme til at affyre spraydåsen ind i hullet hvor pollenfilteret sad, er det den fremgangsmåde, som jeg selv foretrækker. Tøm dåsen med rensespray, mens du bevæger den fra side til side, for at ramme mest muligt af fordamperelementet i ventilationsanlægget. Du skal regne med at skulle arbejde i blinde, så bare stol på din fornemmelse (eller Kraften, hvis du er Jedi). Monter klappen til pollenfilteret, men uden at sætte filteret på plads endnu.
  • Hvis du IKKE kan komme til at sprøjte ind i pollenfiterets kammer, skal du finde friskluftsindtaget til kabinen. Det findes under forruden, hvor viskerakslerne går igennem, og ofte kan det være nemmere at komme til, hvis du åbner hjelmen. Prøv at finde den mest direkte vej ind i luftindtaget, og tøm spraydåsen.

LÆS OGSÅ: Mercedes-AMG GT3 er på vej – og den ser farlig ud…

Uanset hvilken fremgangsmåde du vælger, fortsætter du sådan her:

  • Sæt ventilationsanlægget til at recirkulere, og forlad bilen med døre og vinduer lukket. Alle ventilationsdyser skal stå åbne.
  • Lad bilen stå og passe sig selv i 30 minutter, imens at den bakteriedræbende tåge trækkes igennem fordamperelement og ventilationskanaler.
  • Når den halve time er gået, kan du slukke motoren.
  • Monter et nyt pollenfilter. Du kan købe det samme sted, som du købte rensesprayen, og hvis du har dit registreringsnummer klar når du bestiller, er det ikke noget problem at få det rigtige filter til din bil.
  • Nu er du færdig. Istedet for at lugte som en mellemting mellem drengenes omklædningsrum og en åben grav, dufter din bils kabine nu lifligt af pebermynte, og det har kostet dig under 300 kr.

LÆS OGSÅ: Årets bil i Danmark gennem 47 år. Læs AUTODROMS illustrerede og kommenterede gennemgang af dem alle.

Sådan renser du din bils aircondition med en “granat”.

Den anden fremgangsmåde som jeg vi beskrive har den klare fordel, at du ikke skal have besværet med at stå og sigte efter anlæggets fordamper, for rensemidlet klarer i vid udstrækning selv at finde rundt. Mine egne erfaringer med sprays af granattypen er, at de er bedst til forebyggelse af bakterieproblemer, og til rens af airconditionanlæg som er angrebet i mindre alvorlig grad. Jeg vil anbefale Bell-Adds udgave af rensemidlet; Den koster kun 116,25 inkl. moms, og du kan købe den lige her.

rense aircondition
Bell-Adds Ac-rensespray af “granattypen”.
  • Afmonter pollenfilteret. Se evt. ovenfor hvordan du finder det. Smid filteret ud, hvis det ikke er helt nymonteret.
  • Start motoren. Tænd for kabineblæseren på fuld styrke, åben alle kabinens ventilationsdyser, og stil anlægget på recirkulation.
  • Tag hætten af spray-granaten, og tryk dysen ned. Nu sprøjter rensemidlet ud af forstøverdysen, og kan ikke stoppes igen, før dåsen er tom.
  • Placer granaten på gulvet foran højre forstol, og forlad hurtigt bilen, med alle vinduer lukket.
  • Nu vil kabinen blive fyldt af en tåge af rensemiddel, og dit arbejde er næsten overstået. Lav eventuelt en kop kaffe.
  • Inden du åbner døren igen, skal der mindst gå 15 minutter, og gerne det dobbelte. Monter et nyt pollenfilter. Det har du nok købt samme sted som rensesprayen.
  • Nu er du færdig, og i stedet for at lugte som den den fugtige papkasse ude i skuret, dufter din bil nu lifligt af tandlægeklinik.

LÆS OGSÅ: Bugatti Chiron sætter den nye målestok for superbiler. Her er alle de vilde facts, tal, og specifikationer. 

FAQ

Jeg håber, at denne trin-for-trin gennemgang har besvaret nogle af de spørgsmål som du kunne have om rensning af din bils ac-anlæg. Men måske har du flere, og måske lyder nogle af dem sådan her:

  • “Min bils aircondition køler ikke længere så godt, som det har gjort. Vil en rensning hjælpe?”  – Nej. Hvis dit ac-anlæg ikke køler som det skal, er det mest sandsynligt, at det mangler kølemiddel.
  • “Ok, så mangler mit ac-anlæg sikkert kølemiddel. Kan jeg selv fylde det på?” – Nej. Kølemidlet i din bils airconditionanlæg er en gas, som det kræver en specialuddannelse at håndtere. Du skal kontakte dit værksted, som også kan lave en egentlig fejlsøgning på anlægget.
  • “Jeg har renset airconditionanlægget i min bil, men lugtgenerne kommer tilbage, inden der er gået et halvt år. Kan jeg gøre noget for at undgå det?”  – Som udgangspunkt kan du ikke fejlbetjene en bils aircondition på en måde, som direkte fremmer dannelsen af bakterier og lugten der følger med. Du kan dog imidlertid gøre noget for at hindre, at betingelserne for bakterie- og svampevækst bliver alt for gunstige. Det er en smule bøvlet, men nu spurgte du jo selv. Når den varme luft rammer selve køleelementet, den såkaldte fordamper, fortættes fugtindholdet, og afsættes som kondensvand. Det bevirker at fordamperen og området omkring den konstant er fugtigt, når anlægget kører, og skimmel og bakterier trives netop på den slags fugtige steder. Hvis du imidlertid kan vænne dig til at slukke for bilens aircondition 5-10 minutter inden du er fremme ved dit bestemmelsessted, vil fordamperen nå at blive blæst tør, og betingelserne for at svamp og skimmel hygger sig, efter at du har parkeret, vil være væsentligt forringet. Derudover kan man med fordel give anlægget en rensespray, allerede inden at lugten melder sig, for også når det gælder biler er det nemmere at holde rent, end at gøre rent.

LÆS OGSÅ: NanoGrip måtten er en gadget til 100 formål.