Se, når en Aston Martin bliver pakket ind til Gumball 3000.

I denne weekend starter dette års Gumball 3000 løb i Stockholm, og under navnet “Team Champagne”, deltager filmens Aston Martin Vantage GMR600 i fuld sponsor-krigsmaling fra champagnehuset Nicolas Feuilliatte.

Viborgfirma med speciale i folie-wrapping af biler.

Det var Skiltecentret i Viborg, der stod for forvandlingen af fuldblodssportsvognen, som fra fabrikken var leveret i den særlige grønlige Aston Martin nuance, der har det fantastiske navn “Hardly Green”.

LÆS OGSÅ: R200 Non-Fiction er en Skoda med Audihjerte.

Skiltecentrets teknikere Anne og Per brugte to dage på at beklæde (eller “wrappe”, som man siger i deres fag) bilen i en perlemorshvid specialfolie fra 3M. Nicolas Feuillats logo og andet grafik blev til sidst lagt på i guldfolie.

folieruller

Det er jo altid fascinerende at kigge på nogen der kan deres kram, og ikke mindre, når man får lov at se det i time-lapse, hvor bilens to dage på Skiltecentret er destilleret ned til en film på knapt fire minutter.  Det er imponerende at se, hvordan teknikerne arbejder perfekt sammen om at få de flade folieark til at lægge sig over Vantagens kurvede karrosseri, uden at det bliver nødvendigt med hverken overlap eller sammenføjninger.

Skiltecentret i Viborg har blandt andet specialiseret sig i folieindpakning af biler, og de 15 medarbejdere laver over 2000 enheder om året. Det er dog de færreste som er totalindpakninger som den i filmen. De fleste opgaver består i at montere logoer og grafik på erhvervsbiler, og wrapping af tag, motorhjelme,  sidespejle med mere, på privatbiler.

LÆS OGSÅ: Mercedes-AMG GT3 er på vej – og den ser farlig ud.

Champagneteam med to biler, og dansk chauffør.

Team Champagne Nicolas Feuillat har tidligere deltaget i Gumball 3000, og i år stiller de med to biler. Ud over filmens Aston Martin kører teamet også i en Ferrari FF V12. Danske Jacob Nellemann er blandt teamets fire chauffører. Aston Martin Vantagen er monteret med et kompressorkit fra GMR. Selv om Gumball handler om meget mere end at komme først over målstregen, holder man stadig kortene tæt til kroppen, når det gælder ting som præcise specifikationer på bilen. Et godt bud på antallet af hestekræfter er dog nok omkring de 600.

LÆS OGSÅ: Servicerens og additiver er mekanikerens flydende problemløsere. Her køber du dem bedst og billigst.

Gumball bilerne stopper i København, og flyver over atlanten inden målstregen er nået.

I år kører Gumball 3000 fra Stockholm til Las Vegas, med start i dag, den 23. maj kl. 1200. På mandag den 25. maj vil Gumballerne med deres biler for millioner, og deres entourage af kendisser ramme Rosenborg slot i København. Her vil bilerne stå parkeret natten over, indtil de tirsdag formiddag kører videre mod Tyskland. Onsdag den 27. maj er Gumball 3000 nået til Amsterdam, hvor der venter en logistisk opgave af et vanvittigt omfang. Alle bilerne køres på fragtfly, hvorefter de letter mod Reno i Californien. Kørere, teams, og celebrities af forskellig kaliber følger efter i specialchartrede fly, som til anledningen flyver under navnet “Gumball Airlines”. Målstregen i Las Vegas krydses på fredag, den 29. maj. Den komplette turplan kan ses på den officielle Gumball 3000 side.

LÆS OGSÅ: Det danske vejr kræver viskerblade i topform. Se her, hvor du køber dem bedst og billigst.

Gumball 3000 er racerløbet for de privilegerede.

Hvis du nu sidder og får lyst til at detage i næste års Gumball 3000, skal du vide, at deltagergebyret i år var 45.000 pund sterling. Det svarer til cirka 470.000 danske kroner. Hertil kommer udgifter til brændstof, og naturligvis en bil. Ansøgningsskemaet finder du lige her.

Gumball_3000_slr

LÆS OGSÅ: Årets bil i Danmark gennem 46 år. Se AUTODROMS illustrerede og kommenterede gennemgang af dem alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *