Årets bil 1994. Citroën Xantia

citroen_xantia_1993
Årets bil 1994. Citroën Xantia

Citroën Xantia afløste BX som fabrikkens større mellemklassebil, og som forgængeren havde Xantia også husets specialitet; den hydropneumatiske undervogn. Xantia skulle vise sig at blive den sidste model med en centralhydraulisk kontrol af både affjedring, bremseforstærkning, og servostyring.

Bilen blev meget populær i Danmark, og den belønnede kundernes tillid med stor kørekomfort i veludstyrede omgivelser. Den komplicerede teknik viste sig at være blevet meget mere robust i daglig drift, siden forgængerne GS/GSA og BX.

LÆS OGSÅ: Citroën C4 Cactus er Årets bil i Danmark 2015.

Topmodellen ACTIVA var udstyret med en endnu mere avanceret undervogn, som ved hjælp af gaskugler, plejlstænger, og reguleringsventiler sørgede for helt unikke køreegenskaber. I praksis var ACTIVA det første standardmonterede system for aktiv kontrol af krængning i sving, og det var i stand til at vedligeholde en nærmest neutral krængning af bilen, under selv temmelig ekstrem kurvekørsel.

I 2001 afløstes Xantia af den større Citroën C5.

Gå til Årets bil 1995

Gå tilbage til Årets bil 1993

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *